DanskeKajakfiskere.dk - mødestedet for kajakfiskere
 

Forside Forum Om DanskeKajakfiskere.dk
 

Velkommen til DanskeKajakfiskere.dk

Formålet med DanskeKajakfiskere.dk er at skabe et mødested for kajakfiskere i Danmark. Kajakfiskeri er en hastigt voksende niche indenfor lystfiskeri, og da det samtidig på vore breddegrader er en relativt ubeskrevet, opstår der et behov for at have et sted at mødes for at udveksle erfaringer, få inspiration og nye ideer samt ikke mindst dele oplevelserne fra kajakfiskeriet med hinanden.

Forummet er skabt til dette formål. Det er vores ambition, at det på sigt vil udvikle sig til en stor vidensdatabase, hvor nye såvel som mere erfarne kajakfiskere vil kunne finde det meste af den information, de har brug for i forbindelse med mange af de valg, man naturligt kommer til at stå overfor; valg af kajak, montering af udstyr, hvor og hvordan fisker man bedst fra kajak og så videre.

Oplevelsen er en stor del af glæden ved lystfiskeri, og ikke mindre ved fiskeri fra kajak. På forummet kan du dele ud af dine oplevelser og hente masser af inspiration fra andre.

Du kan tilmelde dig forummet her: Forum
 

Et udviklingsprojekt

Det er vores erfaring, at et forum over tid vil samle en stor mængde viden sammen, som med fordel kan sammenskrives til for eksempel artikler eller manualer. Vi ønsker løbende at udvikle siden med den type information, så den med tiden vil udvikle sig til et naturligt sted at søge information uden at man nødvendigvis skal læse sig igennem et helt forum først.

Man kan forestille sig mange flere udviklingsmuligheder for siden:
Allerede nu, men formentlig endnu mere med tiden, skrives der artikler i fiskebladene der har udgangspunkt i fiskeri fra kajak. Hvis vi er heldige, kan vi lov til at linke til nogle af disse artikler?

På et tidspunkt når kajakfiskerne i Danmark en kritisk masse, der muligvis vil gøre det fordelagtigt at organisere sig i en decideret forening. Skulle det ske, vil denne side være et naturligt udgangspunkt for dannelsen af en sådan. Man kan også sagtens forestille sig at lave fiskekonkurrencer for kajakfiskere med udgangspunkt i forummets/foreningens medlemmer.

Hvordan det hele kommer til at udvikle sig, vil tiden vise. Lige nu er vi glade for at være kommet i gang, og for i første omgang at kunne præsentere de danske kajakfiskere for et mødested.